'I den vaskeægte vanvittige virkelighed' hedder en af suiterne ironisk i Vinci, senere. Her støder man med største selvfølgelighed både på Miss Universe, Svanemølleværket, Van Gogh, medievirkelighed, ildfluer og en ands bekendelser! Digtene er en ubesværet og syret blanding af barndomserindringer og drømme.
– Ja, gad vide, hvorfor man ofte henter drømme ind i digte? Jeg tror, det er fordi, drømmen, ligesom digtet, skaber forbindelser mellem elementer, der ikke normalt har forbindelse. I et digt og i en drøm kan det foregå med en stor naturlighed. Som en slags hævdelse af, at det også forholder sig sådan. Når man drømmer, opleves det drømte jo som virkelighed.
– Fordi det er elementer, der er fremmede for hinanden, så kan der i sammenføringen indløses et erkendelsespotentiale, som man kun lige sanser med det yderste af nerverfibrene. Men der sker noget i det overlap, som giver os en fornemmelse af, at det er rigtigt. Tit er det kun en fornemmelse, som vi så bagefter kan gå efter. Digte læses med de yderste trævler af neuronerne.
– Det fascinerende ved poesi er, at man bevæger sig ind i noget, man ikke kan overskue, og som er formuleret på en helt usædvanlig måde. Men når man accepterer det og går videre, så kan et digt bevæge sig ind i et felt af noget ukendt, der bagefter kan veksles til viden eller skønhed. Men det kræver, at man viser tillid til digtet.
Er der tale en form for erkendelse, der kan udvindes?
– Det foregår i sansningen og ikke i tanken, det er hele forcen ved et digt. Det er som at erkende med sanserne. Jeg tror, det er derfor, vi læser digte. De gode digte står altid og kalder, og vi ved, at der er noget mere at komme efter henne i reolen. Lidt lige som når man er forelsket, så skal man lige se den elskede en gang til og en gang til, og man kan ikke få nok. Der er noget på færde, som får oplevelsen til at ligne kærlighedsmødet. Det er en nærmest erotisk eufori.
– Den vellykkede æstetiske henvendelse rummer en form for lykke. Vi kan fyldes af noget, der ligner lykke, fordi noget i verden præciseres, og vi overvældes af egenskaber ved verden. Egenskaber, som vi oplever, at vi også selv har. Vi hører et øjeblik hjemme i verden, inden vi kastes tilbage til det trivielle.