– Jeg kan godt lide at gå i byen eller i landskabet. På et eller tidspunkt bliver man tom, og på den anden side er der altid en tanke eller en sansning, der bliver tydeligere. Det med at gå har optaget mig, og jeg kunne godt tænke mig at skrive en hel bog om det. Bare det at komme levende igennem et lyskryds er jo en fantastisk kreativ proces!
– Gangen er spændende, fordi den er så fundamental en handling for os, at den karakteriserer os som mennesker. Det er sandsynligvis den oprejste stilling, der har medvirket til at vores bevidsthed opstod, fordi hænderne blev frie. Det betød at vores hjerne blev større, fordi vi fik brug for at kunne beregne og koordinerer bedre. Det er så blevet til symbolbehandling og syntaks i løbet af evolutionen.
– Jeg tænker også det at skrive som en slags gang. Hvert ord er som et slags skridt, du falder hele tiden frem i den betydning, digtet efterhånden opbygger. Hvert skridt digtet tager, også i skriveprocessen, er på en måde undersøgelse af, om det er muligt at få fodfæste. Digtet spørger: Kan man gå sådan her? Digtet er som en slags rute eller bevægelse, en tur igennem et landskab. Hvert digt er måske en lille kortlægning.