Formidling og geografisk information
Geografiske informationssystemer får stigende anvendelse i den offentlige information til borgeren. Kulturområdet kan også benytte teknologien, men her ligger en stor formidlingsopgave forude.
Af Jakob Hansen
Geografiske informationssystemer, GIS, er en oplagt teknologi til at strukturere de store mængder information, som borgerne i dag har adgang til via internet. Flere amter og kommuner har allerede gjort kort tilgængelige online, hvor der er knyttet en række oplysninger til kortets koordinater. På den måde kan borgeren hurtigt få overblik over eksempelvis et områdes institutioner eller få praktiske oplysninger om vandløb, veje, jordforurening og naturbeskyttelse og så videre.
Kulturformidling
Kulturområdet har også taget GIS-teknologien i anvendelse. Kulturarvsstyrelsens kulturhistoriske database Fund og Fortidsminder anvender for eksempel GIS til at dokumentere de arkæologiske fund og fortidsminder i hele Danmark.
Men én ting er at dokumentere og tilgængeliggøre på internet, noget andet er at formidle til borgeren - hvilket er en del af kulturinstitutionernes forpligtigelse. Formidling kræver, at man tilføjer det tilgængeliggjorte materiale en ekstra dimension. Og kulturarvsmateriale er en del mere kompliceret at formidle end kommunernes digitale serviceinformation. Samtidig rummer kulturområdet mange flere muligheder for en perspektivrig og oplevelseorienteret formidling.
Formidlingsprojeket Guder og Grave på Nationalmuseet bygger på indhold fra Fund og Fortidsminder, og det er et pionérprojekt, hvad angår brugen af GIS i digital kulturformidling. Fund og Fortidsminder blev først åbnet for offentligheden i 2003, og nu ligger arbejdet og de mange muligheder forude med også at skabe formidling ud af de mange informationer. I Kulturarvsstyrelsen er der flere GIS-baserede projekter, som på sigt skal bidrage til en samlet indgang til kulturarven.
Kulturatlas formidlet
Med internettes formidlingspotentialer er det i højere grad blevet muligt for borgeren at opleve kulturformidling uafhængigt af institutionens fysiske lokalitet. Og med GIS er der rige muligheder for også at forbinde flere institutioners materiale i et geografisk samlingspunkt. Samarbejdsprojekter mellem institutioner bliver mere oplagte og får bedre vilkår. Det er et af perspektiverne i projektet Kulturatlas.dk, som Det Kongelige Bibliotek gennemfører med støtte fra Kulturnet Danmark.
Projektet arbejder på at udvikle en prototype til et kulturhistorisk atlas over Danmark i det 20. århundrede, som skal fortælle hverdagshistorie ud fra et lokalt perspektiv. Borgerens indgang vil være forskellige kort, hvor man kan vælge et bestemt sted og så blive præsenteret for en række fortællinger i tekst, billeder, lyd og video om dagliglivet i det 20. århundrede. Fortællinger, som knytter sig det lokale punkt, kan opleves globalt via internet. Materialet er ikke bundet til én institution, men leveres af en række kulturinstitutioner, som ligger inde med den historiske viden.