Interaktiv for fremtiden
Interaktiv er et ord, der især har floreret i kunst, kultur og medier de senere år. På årets seminar om fremtidens filmiske fortællinger blev begrebet vendt og drejet på ny.
Af Jakob Hansen
Klik her eller klik der, du bestemmer selv. Interaktiv er et godt brugt ord, der ofte dukker op, når talen falder på computerspil, internet og nye medier i det hele taget. Det interaktive ligger i, at man som deltager i et spil eller en fiktion kan være med til at påvirke produktet i større eller mindre grad - i stedet for kun at modtage én færdig udgave. Man får mulighed for at vælge aktivt.
Men er det nu altid godt at kunne vælge selv hele tiden, og hvad er der galt med den gode gammeldags lineære fortælling? Er det interaktive ikke bare udtryk for en rastløs kultur, hvor den zappe-glade ungdom mister evnen til at koncentrere sig? Det var spørgsmål, der blev jongleret med på dette års børnefilmfestival Buster under et seminar om fremtidens filmiske fortællinger. Alle de inviterede oplægsholdere var involveret i arbejdet med en eller anden form for interaktiv fortælling.
Interaktive fortællinger
Instruktøren Morten Schjødt er både interesseret i at komme den utålmodige eller tilbagelænede mediebruger i møde - og så alligevel få folk lidt op af stolen. Han arbejder på den interaktive spillefilm Switching, hvor det bliver muligt, på en dvd-afspiller, hele tiden at klikke på fjernbetjeningen og dermed skifte til en ny scene, som muligvis ligner den foregående, men alligevel er anderledes. Det interaktive element bruges til at bryde den lineære fortælling op, så man hele tiden kan se historien fra flere sider - eller se alt det, der foregår på samme tid. Under arbejdet med den interaktive fortælling har instruktøren blandt andet ladet sig inspirere af at afprøve, hvorvidt det er muligt at sætte sin egen fortælling sammen ved at surfe rundt mellem tv-programmer.
Dramatikerne Eva Littauer og Troels Chr. Jakobsen, der arbejder på den interaktive tv-serie Metropol Scandia, lægger stor vægt på netop at problematisere valgfriheden. I deres nordisk mytologisk inspirerede fortælling kan man ganske vist vælge sin egen vej i handlingen, og valgene får konsekvenser, men der er også grænser, som i det virkelige liv. Man kan ikke vælge hvad som helst, hvor gerne man end ville - og som det måske er tilfældet i en del interaktive produkter.
Forfatteren Michael Valeur har allerede lavet flere interaktive mediprodukter. Han mener, at den interaktive form er et resultat af trangen til at få det hele med og gøre fortællingen mangfoldig, som virkeligheden også er det. De historier, som forfatteren tidligere måtte sortere fra i en bogproduktion, kan i en interaktiv digital fiktion måske indgå i et samlet værk. Om det altid er en fordel, kan selvfølgelig diskuteres, men Valeur betoner især, at den interaktive fiktion netop tager brugeren meget alvorligt ved at åbne for en navigation styret af brugerens valg.
Penge og teknologi
Med disse briller på lader det til, at interaktiviteten har noget at byde på - og måske endnu mere fremover - men som Anders Morgenthaler, der er producent af interaktivt tv, peger på, så er det ofte meget dyrt at producere. Og fra politisk hold er der, ifølge seminardeltagerne, endnu ikke den store forståelse eller interesse for den interaktive fiktion. Men der er dog enighed om, at når computer og fjernsyn på et tidspunkt ude i fremtiden smelter sammen, den såkaldte mediekonvergens, kan man forvente en endnu højere grad af valgfrihed.
Kigger man ud over dagens medielandskab, kommer der også flere og flere muligheder for at deltage aktivt. Man kan ringe, sende emails eller sms-beskeder til tv-programmer for at ønske noget, debattere og på anden måde påvirke programmet. De fleste tv-programmer har efterhånden også egen hjemmeside, hvor seeren kan komme til orde, og nogle steder kan man sågar være med til at påvirke den skabende proces, ligesom det var tilfældet med Jonas Elmers film Monas Verden. Internettet er i det hele taget valgmulighedernes medium, hvor man hele tiden selv, via hypertext, styrer sin vej gennem informationerne og forbinder tekststykker.
Interaktiv fiktion
Bedst kendt og mest velfungerende er interaktiviteten måske fra de mange computerspil, hvor man hele tiden skal træffe valg for at komme videre i spillet. Det ligger nærmest i spillets natur at træffe valg. I litteraturen har man længe kendt eksperimenter med interaktivitet, men indenfor fiktionens område er det en del vanskeligere at indføre valgfrihed, hvis der stadig skal være tale om en fortælling. Der er en grundlæggende konflikt mellem at spille et spil med valg og få fortalt en god historie. Her befinder den interaktive fortælling sig i dag mellem to veletablerede former. Alligevel kunne det tyde på, at den langsomt vokser frem som noget nyt imellem spil og fortælling og får bedre vilkår i takt med udviklingen af nye medieteknologier.