Interaktiv åbenhed
Interaktivitet er en åben måde at forholde sig til virkeligheden på. En holdning som blandt andet vokser ud af de digitale medier, mener Morten Schjødt, der arbejder på den interaktive film Switching.
Af Jakob Hansen
Du er i bevægelse. Du ser noget og kører ud af en tangent. Du får klikket noget frem på skærmen, og det forsvinder igen. Tingene flyder. Mulighederne er åbne. Du er altid på farten og har en grundlæggende fornemmelse af at gå glip af noget. Har jeg nu set det hele? Omtrent sådan oplever instruktøren Morten Schjødt de digitale medier, især internettet. Og det er en fornemmelse, han i stigende grad også oplever i hverdagen.
Beskrivelsen kunne også passe på den oplevelse, som man kan få ved at se filmen Switching, som Morten Schjødt arbejder på at færdiggøre til foråret 2003. Filmen er ikke helt almindelig, den er nemlig interaktiv. Og det betyder, at hver gang man trykker på sin fjernbetjening til dvd-afspilleren, begynder filmen på en ny scene, en anderledes vinkel, måske en ny person - men den hænger stadigvæk sammen.
Mental åbenhed
For Morten Schjødt findes der groft sagt to slags interaktivitet. Den velkendte, hvor man for eksempel betjener knapper og trykker noget frem. Og så den anden mere spændende, mentale form for interaktion, hvor nøgleordet er åbenhed. "Det handler om åbenhed i fortællingen, man prøver at eksperimentere med, åbenhed i kommunikationen, åbenhed i indholdet og hvilken rækkefølge man kan se det i." Interaktivitet kan betragtes som en særlig måde at fortælle på, hvor brugeren bringes i en tilstand af åbenhed over for nye forbindelser og sammenhænge. Hvor det måske er lige så vigtigt at fornemme en tilstand og opleve valgmulighederne, som det er at forstå meningen med en bestemt historie.
"Vores traditionelle måde at fortælle på udgrænser altid noget, som ikke passer ind. Ligesom vores verdenshistorie udgrænser nogle mennesker, racer og politiske meninger, som ikke hører med til 'hovedlinien'. Men i det mere grumsede billede af, hvordan virkeligheden og verden ser ud, synes jeg, der er kommet det, man kunne kalde den interaktive form," forklarer Morten Schjødt og fortsætter: "Her er eksperimentet, om man kan fortælle på en anden og mindre indsnævret måde. En trang til at skrive mere nuanceret og en lyst til at modsige sig selv."
Flydende identitet og mening
De interaktive eksperimenter er for Morten Schjødt både forbundet med ny teknologi og samtidig en ny måde at opleve og forholde sig til virkeligheden på. "Teknologien giver os nye muligheder, og vi er så lidt bagude mentalt og prøver gammeldags ting af. Samtidig kan man have oplevelsen af, at verden er utrolig mangfoldig på samme tid, og det giver mulighed for at eksperimentere med flere personligheder. Man oplever også i forbindelse med computeren, at vi ofte kan optræde som anonyme eller har forskellige brugernavne. Og nogle superbrugere opbygger en særlig identitet i digitale miljøer og en anden ude i 'virkeligheden'."
"Det kan selvfølgelig blive meget subjektivt, egoistisk og overfladisk, men omvendt kan man opnå, at man ikke er så bange og holder fast i en bestemt mening eller en bestemt identitet. Så kan man faktisk klare at se mange vidt forskellige mennesker og ting, uden det bliver den store identitetskrise hele tiden," mener Morten Schjødt. "Jeg synes også, det er vigtigt, at brugeren lærer at se på en anden måde, lærer en ny form, og det er jo noget vi alle sammen er ved at have lært på internettet. Vi ved, at vi skal være lidt aktive med musen, gennemskue hvor der kan klikkes, prøve ting af og så videre.
Når interaktive projekter nogle gange falder til jorden handler det tit om, at der kræves noget, som brugeren ikke er klar til. Omvendt mener Morten Schjødt heller ikke, at vi endnu har set et overbevisende gennembrud for den interaktive måde at fortælle på. "Det er stadig sammenstødet mellem den, der fortæller noget og så en bruger, der vil ændre på indhold og historie, som er svært at overvinde. Det er noget med at finde en form, uden det bliver det rene anarki.