Klikke eller scrolle
Hører den lange lineære tekst hjemme på internet, eller burde den blive i de trykte medier. Vi har spurgt redaktørerne på nogle danske kulturtidsskrifter online.
Af Jakob Hansen
Måske læser du pligtskyldig fra begyndelsen til enden, når du møder en længere tekst på internet. Men du kan lige så vel have klikket dig videre til noget nyt allerede efter første afsnit, fordi du ikke kan overskue den lange tekstmasse på skærmen og ved, at der er mange andre muligheder.
Flere forskere, for eksempel den norske Martin Engebretsen, advokerer for, at formidlende tekster med store fordele kunne skrives i mindre selvstændige afsnit, så læseren selv kunne springe rundt i teksten og vælge fra og til blandt de mest interessante dele - helt i pagt med den valgfrihed, der i øvrigt findes på internet. En alternativ hypertekstform der kan udvide vores opfattelse af tekster og måske bringe alternative tankeformer med sig.
Men hvad så med de mange lange lineære artikler, som løber langt ned under brugerens skærmbillede og kun kan læses fra begyndelsen til enden.
Elsker en god lang artikel
Annette Nielsen, som er redaktør af Forum - det første danske kulturmagasin online, synes, det er oplagt at eksperimentere med at forme baggrundsartikler som hypertekst. Men hun har ingen planer om at skære i de lange lineære artikler, som fylder alle Forums sider nu. Tværtimod elsker hun en god lang, velskrevet artikel og læser den lige så gerne på skærmen af sin bærbare computer som på tryk.
"Vi prøver at fænge læseren med en journalistisk god artikel, og hvis de så vil videre, må de videre," siger redaktøren, som dog tror, at yngre generationer, der er vokset op med nettet, i højere grad er klar til at bryde artiklerne op.
Kulturmagasinet Søndag Aften bringer også mange grundige, analytiske artikler, som hænger sammen fra start til slut. Derfor lægger redaktøren Tom Ahlberg vægt på den rækkefølge af argumenter, som den lineære artikel egner sig til at indholde.
"For mig og vore skribenter er det hyppigt en fornøjelse at kunne gøre en argumentation færdig - uden at skulle skære til et bestemte linje- eller spaltekrav. At lade indholdet bestemme længden ser vi som en kolossal fordel - selvfølgelig skal man være bevidst om, at det kan føre til redaktionel slaphed."
Tom Ahlberg går ud fra, at folk printer artiklerne ud, og han mener, at de "længere sammenhængende tekster fortsat vil være på papir - det vil de fleste foretrække i mange år endnu. Den lineære form har en god fremtid for sig," spår redaktøren.
Forlange noget af læseren
Sentura er både et trykt magasin og et website, hvor der også findes lange lineære artikler. Og dem er webredaktøren Johnny Hedegaard Madsen klar til at forsvare:
"Det er klart for de fleste, at tålmodigheden med at læse tekster på internettet ikke er særlig stor. Men som den danske usability-ekspert Jakob Nielsen siger, så vil folk gerne læse lange tekster på nettet - hvis de altså er interessante nok! Og det er godt at have på sinde."
"På et kulturmagasins hjemmeside tror jeg godt, at man kan forlange lidt af læserne. Det er de færreste, der kommer til vores sider af pligt, derfor har vi måske en fordel i forhold til så mange andre steder."
Johnny Herdegaard Madsen er dog ret optimistisk på hypertekstens vegne og tror på, at nye fortælleformer kommer til at udvikle sig på internet. "Men det kommer til at gå langsomt, og det kræver, at vi begynder at opfatte tekster og det at læse som noget andet, end vi gør nu. "
Oppe imod en stærk tradition
Afsnit P er en krydsning mellem et galleri og et tidsskrift og et af de steder, hvor man virkelig har eksperimenteret konsekvent med hypertekster på mange leder og kanter. Alligevel finder man også hos Afsnit P lange, lineære tekster. Christian Yde Frostholm fra sitets redaktion forklarer om arbejdet med at formidle i nye former:
"Vi har 'fundet os i' den lineære tekstform, når det drejede sig om anmeldelser, omtaler og essays i aktuelt-sektionen. Og vi har på egen krop erfaret, at det ér en meget stærk tradition og en ganske udmærket form at udfolde en tankerække eller idé ved hjælp af.
Men vi har bestemt også gjort vores til at opfordre bidragyderne til at forsøge sig med at bryde linien op."
"Det er klart et af vores mål at nå langt videre med det eksperiment - hvor det føles relevant vel at mærke - og ikke bare for at gøre det, men fordi det giver mulighed for at beskrive nye aspekter og ikke mindst gøre opmærksom på sammenhænge, hvilket er praktisk, når man arbejder tværæstetisk. Og tiden arbejder helt klart for os, som med så mange ting på dette felt. Det tager tid for os alle at lære at tænke i et nyt medie...", slutter Christian Yde Frostholm denne artikel.