Visioner for den digitale kulturarv
Forskningsrådene uddeler 10 millioner til forskning i digitalisering af kulturarven. Selvom flere store kulturbærende institutioner ikke fik midler, er visionen en samlet indgang til den digitale kulturarv.
Af Jakob Hansen
Danmark ligger i front, når det drejer sig om bevaring af den digitale kulturarv. Det siger en tilfreds Poul Holm, formand for Statens Humanistiske Forskningsråd (SFH), som netop har uddelt godt 10 millioner til yderligere forskning. Digital kulturarv har for tiden politisk medvind, og SHF har udvalgt det som et særligt satsningsområde under navnet Kulturarvens virtuelle universitet og kulturmiljø.
Gevinsten ved at digitalisere den viden, som er opbygget gennem generationer, har to vigtige sider. "Vi kan stille helt nye spørgsmål i forskningen, som kan give svar, vi tidligere ikke troede var mulige. Og gevinsten ligger i den offentlige adgang," siger Poul Holm. Det langsigtede mål med Kulturarvens virtuelle universitet er at gøre de elektroniske data tilgængelige i mange forskellige sammenhænge til både forskning og formidling.
Den største bevilling er tilfaldet et projekt ved Syddansk Universitet, der skal lave et digitalt atlas over kulturmiljøer i Danmark. Statsbiblioteket har fået støtte til at lave et stort søgesystem for danske reklamefilm, og Københavns Universitet har et projekt om Dansk tv's historie fra 1950erne til i dag. Statens Arkiver skal udarbejde en emnebaseret indgang til det enorme arkivmateriale. Og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har fået midler til en webbaseret udgave af centrale danske tekster fra middelalderen.
Kulturbærende institutioner
Selvom Poul Holm er godt tilfreds med de søsatte projekter, kunne det have været endnu bedre. "Den eneste ærgrelse jeg kan have, er at de store kulturbærende institutioner ikke kom ind med en endnu mere integreret ansøgning. Det ville nok have udløst flere midler til det her område, men det lykkedes altså ikke. Det problem ligger hos institutionerne. Vi har måske været for tidligt ude i forhold til, hvad de kunne klare, men i hvert fald har vi nu sat noget i gang, som vi tror kan være spydspidsen."
Steen Hvass som er direktør i Kulturarvsstyrelsen, deler Poul Holms ærgrelse og tilføjer endnu en forklaring. "Det er jo nyt at se på tværs på den måde, det er der ikke tradition for. Vi blev opmærksomme på risikoen for, at Kulturarvens virtuelle universitet ville gå i hver sin retning IT-mæssigt, og tog derfor initiativ til en fælles ansøgning. Så jeg kan kun beklage, det ikke lykkedes. Det havde helt sikkert været en fordel, men det blev i hvert fald klart, at det krævede mere tid, før institutionerne var klar."
Visioner på tværs
Kulturarvsstyrelsen skal ifølge Steen Hvass være den samlende instans, der leverer en fælles indgang til den digitale kulturarv, hvor man kan søge på tværs i alle institutionernes databaser. Og det skal være tilgængeligt for både forskning og den almindeligt interesserede borger. Steen Hvass forestiller sig en database, der i princippet ligner Kunst Indeks Danmark, som er en landsdækkende database over kunstværker i danske offentlige museer.
Kulturarvsstyrelsen har derfor en helt central og overordnet rolle i forhold til den digitale kulturarv. "Vores visioner er at sikre, at det kan fremstå i en helhed og er koordineret på forhånd. Dermed ikke sagt at vi skal sidde og lave forskningsprojekter. Men fra vores side er det meget vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt koordinerer, så man sikrer, at det kan formidles som en helhed. Så vi prøver at være meget opmærksomme på, at man retter henvendelse til Kulturarvsstyrelsen og sikrer, at der er en fælles basis i det elektroniske materiale. Og det er der også interesse for ude omkring," forklarer Steen Hvass.
Pligt til at aflevere
Men kan man forestille sig, de store kulturinstitutioner vil tillade adgang til deres databaser fra et centralt site? Til det spørgsmål leverer Steen Hvass klar tale. "Det tror jeg ikke, der er tvivl om. Dem der vedrører vores lovgivningsmyndighed, stiller vi simpelthen krav til. Det står i museumsloven, at de skal levere materiale til centrale registre. Så vi spørger dem sådan set ikke."
"Vi sidder jo her i Kulturarvsstyrelsen og siger, hvordan det skal være og sender retningslinier ud til alle museer. Så er det sådan set institutionens hovedpine at have et materiale, der kan levere varen. Alt hvad der findes på museerne, det gælder også de centrale museer, stiller vi krav til. Således at vi har ét centralt register, som alle borgere kan gå ind i og se, hvad der findes på danske museer."
Steen Hvass mener, at den store barriere lige nu er, at de store institutioner indser lovkravet. Men det tror han bliver anderledes i løbet af et par år. "De store institutioner er svære at koordinere på tværs, men vi kommer til at se en udvikling de kommende år, hvor man arbejder på at udnytte disse registre på tværs."