Dansk kunstnerleksikon digitaliseret
Danmarks centrale register over kunstværker i museer og samlinger, Kunst Indeks Danmark, er nu udvidet med Weilbach, Dansk Kunstnerleksikon.
Af Jakob Hansen
'Pigen i køkkenet' hedder det smukke maleri, hvor det gyldne lys over Skagen blafrer ind gennem gardinet til pigen i rødt. Kunstneren hedder Anna Ancher, men hvad har hun mere malet, og hvilke museer rummer hendes værker? Svaret finder man ved at besøge Kunst Indeks Danmark (KID) på internet. Og med den seneste integration af Weilbach, Dansk Kunstnerleksikon kan man i biografien også læse, at Anchers talent for den umiddelbare naturgengivelse kom fuldt til udtryk i 'Pigen i køkkenet' 1883, som samtidig vidner om indtryk fra hendes første udlandsrejse.
"Hele KIDs hjemmeside er blevet redesignet og har fået en separat side, hvor man kan søge på kunstnere. Før var det altid værker, og tidligere rummede KID kun oplysninger om kunstnere, som var repræsenteret på landets museer. Men nu kan man også hente oplysninger om en række kunstnere, som ikke er på landets museer, men som er med via Weilbach. Feltet er blevet udvidet meget, og vi kan se på søgningerne, at rygtet om Weilbach har bredt sig," fortæller Kim Brasen. Han har arbejdet med KID næsten lige siden det med støtte fra Kulturnet Danmark kom på nettet i 1996. I 2002 flyttede KID fra Statens Museum for Kunst og er nu placeret hos Kulturarvsstyrelsen.
Digitaliseret opslagsværk
I reolen bag Kim Brasen står rækken af tætskrevne Weilbach leksikon, som udkom første gang i 1877-78. Det er et centralt opslagsværk om danske kunstnere, og seneste digitaliserede udgave er skrevet i 1993-2000 af danske kunsthistorikere. Leksikonet rummer oplysninger om knap 8000 billedkunstnere og arkitekter, som nu er tilgængelige i KID. Og det er et godt supplement til databasen, som i forvejen rummer oplysninger om 38.000 værker, der findes på danske museer. Digitaliseringen er sket med økonomisk støtte fra Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
Weilbach oplyser om kunstnerens oprindelse, om uddannelse, rejser, stipendier, værker, udstillinger og en biografi, som kan være en længere artikel. "Du får i biografien at vide, hvilke temaer kunstneren har arbejdet med, og hvilke strømninger han var påvirket af. Det er en karakteristik af manden som kunstner, og hans væsentligste værker vil også være nævnt," fortæller Kim Brasen og fortsætter: "Hvis du læser om et kunstnernavn, du ikke kender, kan du gå ind og få et overblik. Weilbach er en institution. Det er opslagsværkét om danske kunstnere."
Enestående database
Tidligere blev KID primært brugt af institutioner, men efterhånden er der kommet flere individuelle brugere til. Og KID har også modtaget flere henvendelser fra kunstnere, som spørger til opdatering af helt nye oplysninger. Men skal oplysningerne i Weilbach opdateres fremover? "Det ville være oplagt, men det er Kunstakademiets Bibliotek, som står for den del. Der er kommet værker, udstillinger og litteratur til, siden man skrev den seneste udgave. Der ligger omkring 8000 biografier i Weilbach, så det er et stort arbejde. Det er jo fordelen ved at have noget online, at man kan opdatere", siger Kim Brasen.
Kunstmuseerne kan med fordel benytte KID, når de for eksempel planlægger udstillinger. "Det der gør KID enestående er, at det er et centralt bestandskatalog for samtlige landets museer. Alternativt skal du ud og finde et katalog for hvert enkelt museum eller surfe rundt til deres egne sites. På den måde er KID et fantastisk redskab, fordi du med det samme kan søge på tværs af museer, uanset om du beskæftiger dig med en enkelt kunstner eller noget mere tematisk. Det er også enestående i international sammenhæng, fordi der ikke er ret mange lande, der har centrale baser", forklarer Kim Brasen.
Kunst Indeks Danmark får en del forespørgsler internationalt fra forskere, der arbejder med danske kunstnere. Men det kan også være et lokalt museum i Italien, der søger værker med motiver fra deres egn, som henvender sig eller bruger databasen.
Fremtidsperspektiver for KID
KID skal løbende opdateres for at være aktuel, og Kim Brasen er heller ikke i tvivl om, at KID må videreudvikles i takt med, at kunsten udvikler sig. "Samtidskunsten følger ikke rammerne for, hvad der er skulptur og maleri. Det man kalder den imaterielle kulturarv er et problem at registrere. Hvordan skal man for eksempel registrere en happening? Selv en videoinstallation kan være vanskelig at bestemme."
"Der foregår et arbejde internationalt, som KID bestemt burde deltage i. Så man får fælles standarder for værker, der bryder etablerede former som for eksempel virtuelle kunstværker eller værker af en mere temporær karakter. Flere kunstværker bruger efterhånden også lyd, og hvordan registrerer man det meningsfuldt? Museet for Samtidskunst arbejder på det, fordi de har mange værker af den karakter, og de værker skal selvfølgelig også repræsenteres i KID," siger Kim Brasen.
Ideen med KID er, at de kulturhistoriske museers kunstsamlinger fremover skal registreres i databasen. KID er konstrueret til at rumme mange flere typer af oplysninger om de enkelte kunstværker end dem, der er tilgængelige i dag. Og det er målet, at institutionerne fremover selv skal kunne indberette oplysninger til KID online.
I Kulturarvsstyrelsen, som nu huser KID, er der planer om på længere sigt at integrere databasen med styrelsens øvrige kulturhistoriske databaser.