Arkæologisk udgravning på internet
Kulturarvsstyrelsen præsenterer nu første udkast til et nationalt udgravningsarkiv på internet. Det er et skridt i retning mod større tilgængelighed og fælles europæisk indgang til kulturarven.
Af Jakob Hansen
Et site hvor man kan finde detaljerede oplysninger om arkæologiske udgravninger i de europæiske lande. Det er visionen for ARENA-projektet, som Kulturarvsstyrelsen deltager i sammen med fem europæiske lande. Nu er et udkast af den danske del tilgængelig med tre digitale udgravningsarkiver. Det er første forsøg i Danmark med at gøre de 'rå data' tilgængelige på internet.
Det tilgængelige materiale stammer fra de tre arkæologiske udgravninger Dankirke, Vorbasse og Hjelm. Foreløbig er det fortrinsvis for forskere, der selv kan drage konklusioner ud af de 'rå data' og bruge dem aktivt i deres egen forskning. For den brede offentlighed er der en introduktion og mulighed for at se billeder af udgravningerne. Men det er visionen, at denne del af kulturarven bliver meget bredere tilgængelig, fortæller arkæolog Claus Dam fra Kulturarvsstyrelsens dokumentationsafdeling.
"Der er en ny politik på området, som lykkeligvis er vendt. Tidligere var disse oplysninger om fortidsminder ikke offentligt tilgængelige, fordi man ikke ville have folk til selv at pille ved tingene. Men nu kommer vi inden længe til stort set at gøre det hele tilgængeligt. Nu er holdningen, at hvis folk ikke ved, det er der, så kan de heller ikke være med til at beskytte det. Det er meget mere fornuftigt, siger Claus Dam."
Dankirke er udgravet af Elise Thorvildsen fra Nationalmuseet i begyndelsen af 1960'erne, Steen Hvass, nu direktør for Kulturarvsstyrelsen, har udgravet Vorbasse i 1980'erne, og voldstederne på Hjelm er udgravet af et museumskonsortium bestående af Ebeltoft Museum, Nationalmuseet og Moesgård Museum i 1999-2000. Nu er et første udkast af informationer om disse udgravninger på internet.
Indgang til europæisk kulturarv
De seks institutioner bag ARENA sidder på hver sit nationale register over fund og fortidsminder, og et af målene med et fælles europæisk website er, at man kan søge i alle landenes tilgængelige data.
"Hvis du for eksempel søger via kortinterface, starter du på et Europakort, og så klikker du dig ind på den enkelte nation og ned på et lavere niveau. Går du lavere endnu, kommer du ind på de enkelte nationers databaser over fund og fortidsminder - i Danmark www.dkconline.dk", forklarer Claus Dam og tilføjer: "Man får adgang til Kulturarvsstyrelsens databaser i et bredere perspektiv på denne måde, når de kommer til at indgå i søgninger fra fællessitet."
Men det er ingen enkel sag at lave en fælles indgang, for der er vidt forskellige traditioner for, hvordan og hvad man dokumenterer i de forskellige lande. Og grundlaget for en sådan fælles indgang til kulturarvsinformationer er, at man standardiserer den teknologi som anvendes. Det er også en del af ARENAs bestræbelser. "Det er utrolig vigtigt, fordi der er så mange museer, som genererer data digitalt nu. Og vi skal have en sikkerhed for, at data bliver bevaret. Der er allerede skrækhistorier om ting, som ligger på disketter i et eller andet ukurant databaseformat, hvorfra det er vanskeligt at hente data", forklarer Claus Dam.
Fremtidsperspektiver
Det er en central opgave at tage vare på data om kulturarven, og Kulturarvsstyrelsens nationale udgravningsarkiver giver museerne mulighed for at få langtidsopbevaret deres data. "Med et stigende antal museer, som bruger ren digital dokumentation, er det også et ønske fra museernes side. Ønsket går begge veje, så vi skal simpelthen have lavet en database til de her arkiver, men det er en kompleks sag. For det er ikke bare at finde en struktur, vi skal også finde en fornuftig måde at lagre data på og finde ud af, hvordan vi skal strukturere dem, så de kan findes frem igen. Og de to ting skal integreres", siger Claus Dam og forklarer det fremtidige perspektiv i at integrere databaser:
"I databasen Fund og Fortidsminder på Kulturarvsstyrelsens site kan du nu klikke dig vej ned gennem diverse kortlag og se for eksempel et luftfoto af landskabet i 1:10.000 med de punkter, vi kender. Tanken er så, at når du er nede i det niveau, hvor du kan se, at der har ligget en jernalderboplads, så skal du kunne slå et lag mere til, som bringer udgravningsplanen ind over. Så kan du se den på baggrund af luftfotoet og se, hvordan pladsen har ligget i landskabet, hvordan den har været organiseret i forhold til topografien".
Pengene fra EU's Culture 2000 program, der støtter ARENA, slipper op i 2004, og man diskuterer allerede, hvad der skal ske derefter. For som Claus Dam pointerer, skal sådan et system jo vedligeholdes. " Men hvis strukturen er tilstrækkelig fornuftig og holdbar, så er der ikke noget til hinder for, at vi lokalt tilføjer flere udgravningsarkiver, eller at man gør det andre steder, så der bliver noget mere at søge på."
ARENA-projektets øvrige deltagere er Rumænien, Polen, Island, Norge og England.