Små børn bruger computere kreativt
Computeren er et moderne redskab til kommunikation og leg, som børn bør have adgang til allerede i børnehaven, mener flere forskere
Af Jakob Hansen
To børn på tre og fem år sidder ved computeren. De er i fuld gang med at lave en planche om skovturen forleden, hvor de tog billeder med det digitale kamera. Planchen skal bruges til en lille billedbog, som børnene skal lave på computeren sammen med en pædagog.
Sådan en situation kan man opleve nogle få steder, men den burde være helt almindelig i en moderne børnehave, hvis det stod til flere af de forskere, som beskæftiger sig med børn og digitale medier. Det har de ment i flere år.
"Det er jo vigtigt at man i børnehaven arbejder med forskellige typer materialer, som man kan udtrykke sig kreativt med. Det kan være ler, modellervoks, maling eller tuscher. Og her rummer computeren faktisk nogle nye muligheder."
Det siger Carsten Jessen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der som den eneste herhjemme har forsket i små børns brug af computere. Han betragter computeren som et stykke legetøj. Et godt legetøj, som derfor også er populært blandt børn.
Men ikke alle finder det helt så naturligt med computere til de små størrelser henne i børnehaven. Tanken kan også være svær at kapere, hvis man ikke ved særlig meget om den nye teknologi og ikke bruger den selv. Og der kan man nok finde en stor del af grunden til de voksnes bekymring.
Men de fleste børn kaster sig frygtløst over computerne for at spille og udforske nye digitale rum, som mange voksne slet ikke har besøgt endnu.
Computer i modermælken
Man skal ikke tænke mange årtier tilbage for at se en verden uden computere. I dag får man dem næsten ind med modermælken. Børn vokser op i omgivelser, hvor computere er en selvfølgelighed. Og de bruger dem. Hvis de ikke er blandt de ca. 85%, som har adgang derhjemme, så foregår det på fritidshjemmet, på biblioteket, i skolen, på netcaféer, og nu efterhånden også i børnehaven.
Børnene leger stadigvæk, men de har fået nye, såkaldte virtuelle rum at lege i. Det er f.eks. det rum, som man bevæger sig rundt i, når man spiller et eventyrspil, hvor man skal gætte gåder. Eller krigsspillet, hvor man med kamp, strategi og list skal have fjenden sat ud af spillet. Det er også internettets forskellige rum for lyd, billeder og samtale på tværs af landegrænser og kulturelle barrierer.
Forskere taler om, at der er opstået en ny børnekultur som resultat af den aktive brug af digitale medier. Men er der virkelig nogen grund til at stifte bekendtskab med den nye teknologi allerede i børnehaven?
Birgitte Holm Sørensen, der forsker i den nye digitale børnekultur ved Danmarks Pædagogiske Universitet, anbefaler det. "Computeren er et moderne redskab til kommunikation, skabende aktiviteter og leg", som hun siger. Derfor mener hun også, at børneinstitutionerne bør have formuleret en politik på det område. Det er det samme budskab, som medieforskeren Tem Frank Andersen fra Aalborg Universitet har været ude med gennem flere år.
Spil er leg
I børneinstitutionen Galaxen på Amager har man taget stilling og indført den nye teknologi. Der er i dag en computer til rådighed for pædagoger og børnehavebørn på hver stue.
Her har de f.eks. ofte ladet børnene fortælle små historier, som så bliver renskrevet på computeren og kombineret med billeder, som børnene kan tage med hjem. Noget som især pigerne er begejstrede for, fortæller Galaxens leder, Jens Iversen.
Børnene har også prøvet at manipulere med billeder og bruge et tegneprogram. Og så bliver der selvfølgelig spillet. Hvor man godt kunne tro, at spil ville skabe problemer, så har man i børnehaven erfaret, at børnene hurtig selv opstiller regler og med stor retfærdighedssans regulerer tidsforbruget mellem hinanden.
Børnene finder også hurtig ud af at bruge computeren flere ad gangen: Én spiller, mens nogle kommer med gode råd, og andre kommenterer spillet. De mindre erfarne spillere sidder bagved og suger viden til sig som en slags lærlinge. Computeren viser sig at være en magnet for bred social aktivitet.
Det er de samme iagttagelser, som Carsten Jessen har gjort i sin forskning, der i en årrække har drejet sig børns brug af computerspil. Børnene foretrækker faktisk at spille i fællesskab, og når de sidder alene og spiller, drejer det sig i høj grad om at opnå færdigheder til næste gang man spiller sammen med andre. Og når spillet går på, så går snakken blandt ungerne, der kigger på. Ikke bare snak om spillet, men snak om alt muligt, som det også er tilfældet ved meget anden leg.
Ifølge Carsten Jessen cirkulerer der viden om computeren og programmerne på en meget fordelagtig måde mellem børnene. Dem der har en særlig viden, bliver brugt som eksperter af de andre børn, og hans undersøgelser tyder også på, at den generelle viden blandt børnene automatisk bliver større. Fordi de simpelthen er gode til at dele viden i fællesskab.
At spille computer i børnehaven kan på den måde være en social aktivitet, hvor der både indgår eksperimenter, udforskning og problemløsning. Derfor er det også Carsten Jessens klare holdning, at "lige såvel som de læser bøger af forskellig slags, ser tv og hører musik, så synes jeg også de skal spille nogle gode spil."
Børn bruger fantasien
Carsten Jessen har iagttaget en hel række positive træk, som foregår foran computeren, fordi børnene bruger den som et legetøj. Det vigtigste er, at børnene bruger de forskellige spil som udgangspunkt for leg, i stedet for passivt at modtage, hvad der foregår på skærmen. Det centrale for børnene er stadigvæk at lege sammen.
Et sjovt eksempel fra en amerikansk undersøgelse viser, hvordan computeren kan sætte gang i fantasien og få børnene til at producere lege og fortællinger:
Et par drenge i børnehaven har et billede med en masse punkter fremme på skærmen. De flytter forsigtigt markøren fra ét punkt til et andet og løber så ind i det tilstødende rum. Lidt efter kommer de tilbage til computeren og gør det samme igen flere gange. Da en voksen spørger dem, hvad i alverden de laver, forklarer de tålmodigt, at de leger "Startrek", en science fiction-serie. Computeren funger som et kontrolpanel ombord på deres rumskib. Ved at flytte markøren kan de rejse fra planet til planet, som de så udforsker…
Voksne ville ofte være tilbøjelige til at sige, at computeren anvendes forkert og ikke efter hensigten. Men dette og mange andre eksempler viser, at det ikke er computeren, der sætter dagsordenen. Det gør børnenes aktive leg og fantasi.
Selvfølgelig sætter computeren på forhånd nogle rammer for børnenes leg, og den står stille i rummet. Men Carsten Jessens pointe er, at børnene ikke er passive modtagere, og de afkoder heller ikke bare et indhold, der er fastlagt på forhånd. Børnene bearbejder derimod aktivt maskinen og programmerne, for at omforme og tilpasse dem til deres legeunivers.
Rygmarvsmodstand
Børnene bliver jo helt firkantede i øjnene og får aldrig mere jord under neglene, lyder en typisk fortærsket kommentar ved tanken om de små foran skærmen. Og for et par år siden blev der i en aviskronik sågar argumenteret med, at "de bliver små robotter".
Der er ikke meget logik i den slags indvendinger. Nogle har også taget computeren til indtægt for, at børnene bliver overvægtige. Men fælles for sådanne indvendinger er, at de dæmoniserer og overvurderer computeren, i stedet for at se på, hvad den bliver brugt til, og hvordan børnene rent faktisk forholder sig til den.
De forskere, som anbefaler computeren i børnehaven, prøver netop at fokusere på børnenes synsvinkel i stedet for at hænge fast i den voksnes syn på sagen.
Computeren anbefales, fordi den er et nyt legeredskab i verden på linie med andet godt legetøj, som kan bruges til en række skabende aktiviteter. Og det er ikke kun som spillemaskine. Den leverer et virtuelt materiale, som rummer mange, kreative muligheder til børnenes leg, som ellers ikke ville være mulige.
Oven i købet tyder det på, at omgangen med computeren kan styrke en række kompetencer i forbindelse med selvværd, ansvarlighed, samarbejds- og tænkeevne.
Carsten Jessen havde også tidligere en bekymret indstilling, men iagttagelser af børn, der benytter computeren positivt, har overbevist ham om det modsatte. Nu mener han, det er en fejl at fravælge det nye legetøj, hvis man tror det er farligt. Det er ikke teknologien, der er vigtig, det er børnenes leg med den, der betyder noget.
Historisk særtilfælde
På trods af computerens udbredelse og forskernes positive holdninger, er den ikke sådan lige blevet lukket ind i børnehaverne på linie med andet legetøj - og det går stadig trægt.
Carsten Jessen mener, at det i højere grad skyldes holdningen hos det dominerende antal kvindelige pædagoger, end det har med økonomi at gøre. Der findes stadig en negativ indstilling til ny teknologi, og mange har hverken interesse eller kendskab til computere.
Derfor er det heller ikke usædvanligt, at børnene ved mere om programmerne end pædagogerne gør, der hvor man har fået en maskine inden for døren. Børnene kan f.eks. diskutere detaljer i et spil, som de har brugt uger på at udforske og opnå viden om, men hvor pædagogen ikke er kompetent til at indgå i diskussionen…
Det ligner faktisk en historisk situation, at pædagogerne står foran en opgave, hvor en del af børnene ofte ved mere end dem selv. Men det nye legetøj kræver en pædagogisk indsats, så man i institutionerne kan udnytte de muligheder, som børnene ikke selv kender til. Og den indsats mener Carsten Jessen, det har skortet på.
Torben Bjerre, der efteruddanner pædagoger i IT på Jysk Pædagog Seminarium er enig og synes heller ikke, at landets seminarier prioriterer IT højt nok. Han oplever stadig, at mange pædagoger er maskinforskrækkede og tror, at computeren styrer børnene. En holdning, der ofte hænger sammen med manglende interesse og viden om den nye teknologi.
Men det er noget, der vil ændre sig, når der begynder at komme nye generationer, som i højere grad er vokset op med computere som en selvfølgelighed, mener Torben Bjerre. Han er heller ikke i tvivl om, at computeren bør komme ind i børnehaverne. "Fordi det er en del af vores kultur og et fantastisk legeredskab", som han siger.
Pionerer på nettet
Ser man på de lidt større børn, er barndommen i forandring i takt med de digitale medier. Og her spiller computeren en rolle, som er med til at forandre børns opvækstvilkår.
Birgitte Holm Sørensen, der har undersøgt børn og unges nye digitale kultur, tillægger det stor betydning, at børn i dag vokser op i et spændingsfelt mellem fysiske rum og virtuelle rum. Med andre ord er børns oplevelser af leg, kommunikation, fællesskab og identitet i dag også præget af oplevelser gennem computeren, især på internettet.
Mange børn og unge benytter f.eks. computeren til chat i stor stil, altså en slags samtalerum på nettet. Birgitte Holm Sørensen har peget på, at børnene i høj grad bruger de nye rum til at skabe fortællinger med. Fortællinger som kan være en vigtig del af deres identitetsdannelse. Og for bare ti år siden eksisterede disse muligheder ikke, så børnene i dag er en slags pionerer, som er i gang med at udforske de nye rum.
Men man må også forestille sig at computerne ændrer sig. Carsten Jessen har været inde på den tanke, at man i højere grad kunne involvere kroppen ved f.eks. at bruge fødderne på en stor bevægelig plade. Tem Frank Andersen tænker sig også computeren som noget, børnene på tidspunkt kan tage med ud i sandkassen. Så kan de løbe rundt og lege med computeren i hånden. For børn leger jo stadigvæk, selvom barndommen og legetøjet ikke er helt det samme, som da far og mor var børn.